Program / Budgetloven

Budgetloven

 
Som konsekvens af Danmarks tilslutning til EU´s finanspagt vedtog S-SF-regeringen med støtte af den borgerlige blok, en budgetlov. Den trådte i kraft 2014 og er en underdanig afskrift og udmøntning af EU’s finanspagt. Det offentliges årlige budgetunderskud må højest være ½% af nationalindkomsten. Loven dikterer, hvor mange penge, der må bruges på velfærd, ikke kun for staten, men også for regioner og kommuner.
 
Der gives bøder til kommunerne for overtrædelse af rammen. Hermed krænkes et bærende princip i det kommunale selvstyre: at den valgte kommunalbestyrelse i hver kommune lægger et budget ud fra, hvad den vil tilbyde borgerne, og derefter fastlægger den skatteprocent, der skal til, for at skaffe pengene til veje.

Resultatet er, at i titusindvis af offentlige ansatte er fyret i de senere år, og følges Lars Løkkes 2025 -plan, vil yderligere 14.000 offentligt ansatte ryge samme vej. Regeringen lægger ganske vist op til, at de offentlige udgifter skal stige med 0,3% om året, men udgifterne til velfærd, altså kommunernes serviceudgifter, skal gå den anden vej og falde 0,2% pr år. Faktisk kræver et uændret seviceniveau ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en årlig stigning på 0,6%.

Ved de årlige forhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, KL ,om budget har KL's forsøg på at forsvare velfærdsydelserne mod forringelser ikke været særlig helhjertede. Aarhus socialdemokratiske borgmestre, der sidder i KL’s bestyrelse, har bare fulgt trop.
 
Dog, da regeringen i 2016 ville trække et 2% omprioriteringsbidrag ud af de kommunale budgetter, knurrede KL. Afgørende var dog det pres, en række fagforeninger og andre organisationer lagde. Det skete gennem Velfærdsinitiativet, der afholdt en serie demonstrationer rundt i landet. Omprioriteringsbidraget blev fjernet og et væsentligt bedre resultat opnået.